Om NKS
NKS er en platform for nordisk forskning i kernesikkerhed
Gennem forskning- og udredningsarbejde skabes ny kundskab, især inden for følgende forskningsområder:
- Reaktorsikkerhed
- Strålebeskyttelse
- Beredskab
- Miljøkonsekvenser
- Hotbilleder i omgivelserne
- Afvikling og affald
Arbejdet finansieres af nordiske myndigheder og virksomheder. Budgettet for NKS var i 2006 ca. 7,5 millioner danske kroner (1,0 millioner euro). Til dette kommer ufakturerede bidrag fra de deltagende organisationer for et nogenlunde tilsvarende beløb.
Behovsstyret problemløsning gennem samarbejde
Gennem næsten halvtreds års nordisk samarbejde for kernesikkerhed har hundredvis af teknikere, forskere og myndighedspersoner mødets i projekter, seminarier og anden netværksaktivitet. Nogle gange deltager alle de fem nordiske lande i eet projekt, nogle gange måske bare to eller tre. Fælles for alle NKS-projekter er, at flere nordiske lande skal kunne drage nytte af samarbejdet. Resultaterne anvendes blandt andet som beslutningsgrundlag af de medvirkende organisationer og for at informere om kernesikkerhed.
Skræddersyede resultater
Ofte stilles nordiske myndigheder, kraftværker og andre organisationer inden for NKS-kredsen over for samme problem eller enslydende spørgsmål inden for et bestemt område. De kan da i fællesskab formulere et projektforslag. Hvis det godkendes af NKS’ styrelse gennemføres projektet. Løsningerne præsenteres efterfølgende, færdige til at tage i brug.
Gennem det nordiske samarbejde har man afklaret problemet hurtigere og billigere end hvis hvert land skulle have arbejdet hver for sig med spørgsmålene. Og uden de besværligheder som store internationale projekter kan indebære.
Fælles interesser
Der findes en fælles nordisk interesse for et samarbejde inden for kernesikkerhedsområdet eftersom der findes nukleare anlæg inden for Norden og i vort nærområde, for eksempel kernekraftværker, forskningsreaktorer, brændselsfabrikker og affaldslagre.
Vore nukleare omgivelser
Der findes fire kernekraftreaktorer i drift i Finland, og en femte bygges i øjeblikket (Olkilouto 3). Sverige har 12 kernekraftreaktorer. Af disse skal ti fortsætte med at producere el, mens to (Barsebäck 1 og 2) permanent er taget ud af drift og skal afvikles. Der findes forskningsreaktorer i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Forskningsreaktorerne i Finland og Norge er i drift. De tre danske og de 2 svenske forskningsreaktorer er lukkede og i gang med at blive afviklede. I Sverige er 1 anlæg til produktioner af kernebrændsel i drift. Alle de fem nordiske lande har lagre til opbevaring af lav- og mellemaktivt affald. I Finland og Sverige arbejdes med at planlægge og opføre anlæg til håndtering og slutopbevaring af højaktivt radioaktivt affald, især brugt kernebrændsel.
I Nordens nærområde findes der mængder af civile og militære nukleare anlæg og et antal marineinstallationer til el-produktion.
Vil du deltage?
NKS-programmet udvikles hele tiden i takt med at finansierernes, deltagernes og slutbrugernes behov ændres. Nye projekter og arbejdsområder kommer til. Gamle projekter afsluttes, rapporteres og evalueres. Nye samarbejdsparter kommer til, netværkene udvides og omformes i et stadigt pågående udbytte af kundskaber og ideer. Fleksibilitet for fremtiden!
NKS bidrager med nordisk kernesikkerhed i en foranderlig verden af globale kommunikationer. NKS er et regionalt, ubureaukratisk supplement til EU, OECD/NEA og IAEA.
Virksomheder, myndigheder, organisationer, forskere, kommuner og lignende kan indsende forslag til NKS-projekter inden for kernesikkerhedsområdet.
Normalt skal mindst tre af de nordiske lande medvirker i projektet. Slutanvendere er myndigheder og virksomheder inden for kernesikkerhed, strålebeskyttelse, beredskab og kerneenergi. Deres behov er styrende for hvilke projekter som får NKS-støtte.
Har du selv en idé til et projekt inden for kernesikkerhed? Kontakt da programchefen for R-delen respektive B-delen eller NKS-sekretariatet på nks@nks.org.
To hovedområder
Af praktiske årsager er arbejdet inden for NKS sammensat af to hovedområder:
|
R-delen |
Reaktorsikkerhed inklusive dekommissionering og radioaktivt affald |
|
B-delen |
Beredskab inklusive radioøkologi og beredskabsrelaterede informations- og kommunikationsspørgsmål |
Interessen for grænseoverskridende aktiviteter som berører både R- og B-delen øges til stadighed. Eksempel på dette er nedrivning af kernetekniske anlæg; håndtering af radioaktivt affald; myndighedernes tilsynsarbejde; almene informationsspørgsmål; og større fælles seminarier. Hvordan sådanne NKS-aktiviteter skal håndteres afgøres fra sag til sag, for eksempel afhængigt af om det er R- eller B-aspekterne som er overvejende.
Eksempler på gennemførte projekter
Sammenligning mellem forskellige nordiske kernekraftværkers vedligeholdelsesafdelinger
Ved at sammenligne sig med en ”søsterafdeling” opdager man sine egne styrker og svagheder. Derigennem kunne alle projektdeltagere forbedre sine præstationer for grundvirksomheden inden for sine respektive organisationer. (Projekt Main Culture, se rapport NKS-119.)
Afviklingsspørgsmål – nedrivning og affaldshåndtering
På et seminar sammen med Dansk Dekommissionering (DD) samledes eksperter fra bland andet Norden og OECD/NEA som diskuterede afvikling af kernetekniske anlæg i nordiske lande, Storbritannien, Tyskland og tidligere Sovjetstater. (Projekt Seminarium om afvikling, se rapport NKS-116.)
Indikatororganismer for radioaktive emner i miljøet i nordiske lande
For miljømålinger har man i Europa identificeret forskellige organismer som er repræsentativ for respektive miljøer. Nordiske økologer vurderede hvilke af disse organismer som er bedst at anvende til målinger i Norden og undersøgte også om der findes nordiske alternativer, for eksempel for organismer i Europalisten som ikke finders her. (Projekt INDOFERN.)
Sammenligning mellem laboratorier som analyserer prøver fra omgivelserne
Et stort antal nordiske og baltiske laboratorier sammenlignede deres analyser for at se i hvilke man fik samme resultat og i hvilke man havde stor spredning. Resultaterne anvendes i laboratoriernes kvalitetsarbejde. (Projekt Labinco)
|